Musikoplevelser

Spiller i musik i jeres kreds? Så se hvilke tilbud der er til jer lige her

Vores største ønske i Musikudvalget er, at der bliver musik over hele landslejren hver dag og gerne hele tiden. FDF Landslejr 2016 skal fyldes med musik. Det er en oplagt mulighed for dig, dit band, dit orkester eller dit tamburkorps for at komme ud og spille en masse fed FDF musik. Eller hvis du har en gruppe, som har noget helt andet at optræde.

 

Koncerter

Der findes masser af scener ude i Landsbyerne samt på Torvet. Og vi vil gerne have musik på dem alle sammen. I har mulighed for at holde seje koncerter mellem kl. 10-12 og igen fra kl. 12.30-18. 

Så spiller i som band, orkester, tamburkorps eller har i det vildeste kazoo/bass band i kredsen – ja så har i mulighed for at spille koncert på FDF Landslejr 2016. 

Det eneste i skal gøre er at sende en mail til os på ll-musik@fdf.dk - her skal i skrive hvad i spiller på og hvor meget i gerne vil spille på landslejren. Så skal vi nok få jer booket ind - og man må gerne give mere end én koncert.  

Det eneste i skal medbringe er jeres instrumenter og andet grej i skal bruge for at afvikle jeres koncert. Så sørger vi for stole til de af jer der har brug for det. 

Musikaktiviteter

Søndag, tirsdag og onsdag holder vi musikaktivitetstilbud på Landslejren. De kommer til at foregå om eftermiddagen mellem kl. 14-17. Det er ikke helt fastlagt endnu, men vi arbejder på:

  • Event med stomp/rytmelege, hvor alle kan deltage uanset om man spiller i band, tamburkorps eller orkester.
  • To eftermiddage med fælles sammenspil for tamburkorps.
  • To eftermiddage med sammenspil for orkestre.
  • En eftermiddag, der står i sangens tegn henvendt til band.
  • En eftermiddag med workshop på guitar.  

Hvem, der står for de enkelte event og hvor det kommer til at foregå meldes ud senere. Af hensyn til planlægning af vores aktiviteter, vil vi gerne have en tilbagemelding fra din kreds med lidt information om, hvor mange musik-folk I har med på Landslejren, samt hvilke aktiviteter I på nuværende tidspunkt overvejer at deltage i. HUSK den ene af de tre eftermiddage med aktiviteter er tænkt som en fridag med kredsen. Og den skal du selvfølgelig også have lov til at holde med resten af kredsen.
Skriv til os på ll-musik@fdf.dk 

Landsbyens orkester

Alle der har lyst til at spille til jeres Landsbys andagter og lejrbål, skal tage kontakt til jeres borgmester. Og til åbningslejrbålet skal alle med en akustisk guitar tage den med.  

I alle Rigerne vil der blive opsat en aflåst ”musikcontainer”, hor du kan opbevare dit instrument. Du kan nemlig trygt aflevere den i ”musikcontaineren”, når du ikke skal bruge den. Det vil være den lokale Rigskoordinator, der har adgangen til containeren. Husk du selv eller kredsen skal have forsikring på det grej du tager med. Landslejrens forsikring dækker ikke hvis det går i stykker eller bliver væk.

 

Vi har hørt fra Kong Risus og Dronning Cordelia at Grinebiderne og Spradebasserne er VILDE med musik. Så vi håber, at du, dit band, dit tamburkorps, dit orkester eller dit koklokke band har lyst til at spille for os andre på FDF Landslejr 2016. 

Har du nogle spørgsmål omkring musik på landslejren er du altid velkommen til at skrive til os på ll-musik@fdf.dk.