Flaskepostbrev

FDF-pigen Amelia flyver rundt i sin luftballon over hele landet og smider flaskeposter ned til alle FDFere – til pilte, væbnere, seniorvæbnere, seniorer og ledere. Bare så du lige ved det, så er det bare noget vi leger. For det er nemlig din opgave som FDF-leder eller holdleder i kredsen, at få hver FDF-klasse til at finde en flaskepost til et kommende FDF-møde eller på en weekendtur i løbet af efteråret (september-november). Lav en sej flaske, put flaskepostbrevet i og smid flaskeposten i noget vand, som FDF-klassen kan finde på en sjov måde. Det kan være i den lokale branddam, i en stor vandpyt udenfor kredshuset, i håndvasken i køkkenet eller måske i svømmehallen på weekendturen. Lad børnene finde flaskeposten og læs brevet sammen – og så kan du sætte gang i snakken om FDF Landslejr 2022.